Sider

27. okt. 2014

DIY Bogstav billeder

Philip, Olivia og jeg har lavet 2 billeder med oceaner af knapper, perler og pallietter. De er blevet så fine, så vi vil gerne vise jer hvordan vi har gjort. Måske har I lyst til at lave nogle bogstav billeder selv? Philip går og overvejer om han vil lave et som gave - f.eks. til mormor. Så skulle der stå Mormor og være et stort M eller måske et B (mormor hedder Bitten):




Start med at printe bogstav og navn - helst på karton, men eftersom vores printer kun kan klare papir, så printede vi på papir og limede på karton. Jeg valgte at det store bogstav blot skulle være gråt, men en kontrast farve kunne sikkert være minst lige så godt:
Så finder man alle sine knapper, perler, pallietter, mønster tape osv. frem - og en god lim:
Og så skal man mixe og matche alle de fine ting som passer til den farve-skala man har bestemt sig for:
Så skal de limes. Vi satte dimserne så tæt som muligt, men det vil helt sikkert også være fint med lidt mere plads imellem:







At vente på at lim tørrer er ikke specielt spændende....prøv derfor at finde en som tørrer relativt hurtigt. Når limen er tør er det bare at sætte billederne i rammer. Her er det billige rammer fra IKEA hvor vi har fjernet "glasset":






1 kommentar:

Fortæl mig gerne hvad du synes...