Sider

31. aug. 2014

L.A.D. Legoland After Dark eller årets Solaris

Har I hørt om Solaris? Det er Danmarks sejeste, fedeste, hårdeste og meget mere spejderløb. En slags adventure ræs. Det foregik her i weekenden. Robin er point-ansvarlig og Philip og jeg var som vanligt rundt for at kigge på de forskellige aktiviteter.
Starten gik i LEGOLAND!!!! Efter lukketid! Såååååå sejt! 400 spejdere (altså sådan ca jeg har ikke talt dem) var de ENESTE i parken i de timer aktiviterne stod på - så få mennesker i så stor en park.... Det føles virkelig som om man er der alene. God plads til at kigge på alle de fine ting og spejdernes opgaver - så gjorde det ikke så meget at forlystelserne ikke kørte.

Spejdernes skulle overvære et awardshow som naturligvis blev vundet af den danske nominerede - nemlig Adventure Spejd ligaen. Showets 2 værter var passende påklædt og stillede velvilligt op til fan-foto med Philip:
Senere på løbet (lørdag formiddag) var spejderne nået til Odense. I mellemtiden havde de fløjet fra Billund til Odense og gået rigtigt mange kilometer. Philip og jeg fandt dem igen ved en post i Odense Havn. De skulle gå over kanalen på noge baner bygget af reb, paller, lægter og gamle dæk....Philip var HELT VILD for at prøve.... De spejdere som stod på posten kender vi ret godt og da jeg sagde ok, fik han lov til at prøve. Først med hjelm og redningsvest. Det gik strygende og postmandskabet blev enige med sig selv om at banerne nok var lidt for lette når en 8-årrig kunne klare dem. Derfor blev banerne gjort sværere - og så tog Philip banerne igen! I silende regnvej, uden hjælm, uden redningsvest og uden problemer! De steder hvor han ikke kunne nå gik han bare armgang i rebene. Hvem sagde abe-gener?
Da banerne var klaret hoppede han i kanalen med vilje og svømmede lidt frem og tilbage.... Deltagerene på Solaris er alle over 14 år og nogle af dem syntes at posten var ret svær - Philip vandt meget respekt og havde det super sjovt.
Resten af løbet kiggede vi blot på de store spejdere. Det er et super fedt løb og det er i det hele taget super fedt at være spejder!
Hvis I vil se mere fra årets Solaris, så kig forbi Solaris' youtube kanal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...