Sider

21. jul. 2014

Stop spild af mad eller køleskabsoprydning

Det er alt alt alt for sjældent at Stop Spil Af Mad får plads her på bloggen. Det er faktisk noget vi virkelig forsøger os med herhjemme. Men alle som har børn kender vist til de halvfyldte madkasser og tallerkener der ikke bliver tømt... Derfor er vores fokus at vi kun yderst sjældent smider noget ud fra køleskabet.
Philip har ikke været hjemme i 2 uger, men eftersom vi har fået vores grønt/frugt-kasser som vi altid gør, var der et seriøst overskud af forskellige ting. Og så er vi også gået lidt sur i gulerødder....normalt bliver der spist virkeligt mange, men vi trænger vist alle til en pause (eller også er det fordi agurkerne og tomaterne på terressen er hyggeligere at spise...).
Køleskabet blev tømt og afslørede flere poser gulerødder, brocolli, peberfrugt, 4 slags løg....og æbler, pærer, nektariner, bananer.... Bananerne blev frosset til banankage eller smootie. Resten af frugten kørte Olivia på saftpresseren og vi fik 2 liter juice som hurtigt blev drukket for den var mega lækker!
Og så var der alle grøntsagerne tilbage. Frem med foodprocessoren - 6 poser med ca 500 g fint hakkede grøntsager var så klar til fryseren. Det er så meget win-win! Foodprocessoren skal kun gøres ren 1 gang, vi sparer en masse penge fordi vi ikke smider mad ud og skal købe nyt (alt er øko fordi det er fra vores kasser), det er godt for miljøet og nu ligger der grøntsager til 6 portioner kødsovs lige klar til at blive brugt = lettere madlavning i hverdagene.
500 g grøntsager plejer at få selskab med 500 g hakket ko og 1-2 dåser tomater + et hav af krydderier. Vi kan alle 4 mægtig godt lide kødsovs, lasange, chili con carne og mexikanske pandekager :-)
Gad vide om der ikke er andre med børn som har stop spild af mad tips som passer til barns vaner og ganer?

3 kommentarer:

  1. fantastisk tip med at rive grønt til fryseren - den tanke har jeg aldrig selv tænkt, men det skal vi klart gøre fremadrettet når vi er ved at nå sidste dato for maden :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det et godt råd. Det kan nemlig godt være svært at forene små børn med fokus på stop-madspild. Vi sørger for at hælde små portioner op til drengene, det mad der bliver i skåle og gryder kan gemmes - det kan de halvspiste tallerkener ikke så godt. Og så fryser vi ALLE rester ned, og når det passer så laver vi en frit-valgsaften hvor rester fra 3-4 dage sættes på bordet (+ fx en grøn salat) og så kan alle vælge deres favorit.

    SvarSlet
  3. God ide - vi prøver at være påpasselige med at få brugt alt i køleskabet og hylderne.

    SvarSlet

Fortæl mig gerne hvad du synes...