Sider

17. jul. 2014

Drenge post

I sidste uge var Philip på sin første spejderlejr. Stenlænderne (hans spejdergruppe) har tradition for at alle børn får en hemmelig pakke fra mor og far en af de sidste eftermiddage på lejren. Det er en super hyggelig tradition med mange fordele: ALLE får post og ingen er kede af at de ikke får, INGEN pakker bliver væk hos postvæsenet, INGEN forældre skal betale porto. I pakken skulle der være lidt slik, et brev og evt en bog eller et blad. I Philips pakke var der skumfiduser (gode ved lejrbålet), jorbær-snørrebånd (så kan han også øve knob), lidt multi-smags-bønner aka jellybeans og et LEGO Chima blad. Og selvfølgelig et brev fra mor, far og lillesøster. Kuverten blev pimpet efter alle kunstens regler - han var på ingen måde i tvivl om hvilken pakke der var til ham da de blev delt ud torsdag eftermiddag. Og hvorfor poster jeg så først det her indlæg nu? Joooo...jeg har en søn som læser sin mors blog! Så for ikke at spolere overraskelsen, så blev det først i dag.
Vi er jo begge tidligere spejderledere her i huset og vi ved at man som leder ofre en uge af sin ferie for at tage på lejr med andre folks børn. Vi ved også at selvom det er skidesjovt at være spejderleder, så er det også hårdt arbejde. Derfor havde vi også proppet en pakke til de 3 unge ledere i sækken med de hemmelige pakker. I ledernes pakke var der skumfiduser, multi-smags-bønner, 2 poser blandet slik, en suduko-bog, bladet aktiv træning og bladet MAD! Håber at de mærker at vi sætter pris på at de gider vores søn (og de andre børn).


1 kommentar:

  1. Sådan en dejlig omgang post! :) Og som tidligere gymnastiktræner så er jeg ikke i tvivl om, at lederne er blevet meget glade for, at I også tænkte på dem. Det varmer mere, end mange aner!

    SvarSlet

Fortæl mig gerne hvad du synes...