Til-mig-selv! Strikket rib.

Jeg påstår jo normalt at jeg ikke strikker. Det er for så vidt også sandt. Jeg strikker ikke hyppigt. Jeg HAR engang strikket rigtigt meget. Startede som barn med sweatre til barbie og fortsatte som teenager med trøjer til mig selv. Et enkelt stort tæppe i div. firkanter har jeg også strikket for mange år siden. Men jeg strikker ikke mere - mine hænder vil ikke! Jeg kan klare omkring 200 masker, så gør de ondt. Og det er ligemeget hvilke strikkepinde jeg bruger og hvilket garn. Det er selve bevægelserne som mine led ikke kan lide.
Når! Men jeg har et par totalt favorit benvarmere i lilla uld - jeg bruger dem MEGET sammen med mine støvletter om vinteren. Længe har jeg ønsket mig et par i pink.... Nu er der købt garn:

Og jeg er kommet igennem ribben og har taget ud og har strikket de første par pinde på midter delen. Det her lille stykke har taget 4 aftener - man kommer ikke langt når begrænsningen er ca. 200 masker pr aften...

 Jeg strikker ikke rundt. En ide i en krinkelkrog af hjernen kræver at jeg strikker den "fladt". Vil prøve at montere benvarmerene med enten en bred elastik i samlingen eller en lynlås - ideen har ikke helt taget form endnu.
Så selv om det er et projekt til mig selv, så får i helt sikkert ikke resultatet at se her i februar....