Sider

27. nov. 2013

Baby patchworktæppe

Dette tæppe er til en lille dreng - hans mor har meldt sig til en krea-jule-leg og jeg har fået æren af at nisse hende. Ønsket var "noget drenget" og det synes jeg faktisk er lykkedes rigtigt godt:
Det måler ca 70*100 cm og er syet af "dyr fra skabet". Da jeg havde besluttet mig for at temaet ikke skulle være en farve, men istedet være dyr, så var det bare at stå på hovedet i skabet og hive alle stoffer med dyr frem. Jeg frasorterede de med alt for mange tøse-farver på og så blev tæppet sådan her. Det har fået blåt kantebånd og blå fleece på bagesiden:
Og ja, jeg tog mig sammen og kviltede det selvom det er KEDELIGT at kvilte. Det lille tæppe tog mig 3 aftener: 1 til at klippe firkanter, 1 til at sy firkanterne sammen og 1 til at kvilte og sy kantebånd på - det synes jeg faktisk er helt ok.
Panda-firkanten er min klare yndlings! Jeg håber virkelig at denne julegave falder i smag hos den lille dreng og hans mor.

3 kommentarer:

  1. Det er blevet rigtig flot! Dejlig ide at bruge så mange dyr :)

    SvarSlet
  2. Jeg er fuldstændig forelsket i det her tæppe - hold da kæft (undskyld at jeg bander!), hvor er det bare FEDT og mega FLOT!!! :-) Rigtig god idé med et tema i stedet for farvefokus - som stor dyreelsker er jeg helt væk i det her tæppe. Bare det var en gave til mig! ;-) KH L

    SvarSlet
  3. Tusinde tak! Svigermor er også helt vild med det (og med dyr), men at lave et i voksenstørrelse....det er lidt af et projekt og jeg skal da godt nok have samlet lidt flere dyr før sådan et tæppe kan blive virkelighed.

    SvarSlet

Fortæl mig gerne hvad du synes...