Sider

31. maj 2012

Sommerfuglekage

I Philips klasse har de sommerfugle tema. De fik nogle sommerfugle larver og studerer dem mens de forpupper sig og bliver til sommerfugle og laver opgaver om sommerfugle. Derfor måtte kagen til klassefesten være en sommerfugle-kage (og det passede jo fantastisk med lageret af MMF sommerfugle i skabet....). Det er en chokoladekage, fyldt med mango/passionsfrugt/annanas fromage og toppet med philidelphia/nutella/flormelis. Pynten er sommerfugle og færdigkøbt krymmel:
Den er ikke smurt pænt op eller noget....tilgengæld gik det hurtigt med at få lavet den og den smagte godt.

30. maj 2012

Pink æbler og pærer

T-shirt til Olivia i jersey fra StofogStil. Størrelse 92 efter et Ottobre mønster:

29. maj 2012

Barselsgave

Igen er det blevet til en af de hurtige barselsgaver. Et lille par jersey-bukser med matchende (købt) body:

28. maj 2012

Lokums-stol

Ved vores sommerskur har vi lavet en børne-jungle. Den ligger i noget krat på grunden og har tag af et kastanjetræ, et bøgetræ og et valnøddetræ. Inde i junglen er der en lysning med en lille pilehytte. Philip mente at det eneste der manglede (efter at vi havde hældt MEGA meget flis ud omkring hytten) var et wc...... Formiddagens projekt for Robin og Philip var derfor at bygge en (lege) lokums-stol:

27. maj 2012

Sansegyngen i brug

Puden til sansegyngen er taget i brug. Den blev indviet af Olivia og kusine Viktoria:
Og det er virkeligt lækkert at ligge på gyngen i skyggen under æbletræet og lytte til biernes summen - de holder nemlig fest i de MANGE æbleblomster. Se det ikke indbydende ud?:

26. maj 2012

Bambi bukser

Et par helt stille og rolige bukser - ingen detaljer no-nada (efter Onions 20022 som vanligt dog uden søm mellem for- og bagstykkerne). De har fået rib i taljen og er foeret med en tynd blød mesh (ellers syntes jeg de var liiiiige kolde nok, selv som sommerbukser....den danske sommer har det jo med at være lunefuld!). Størrelse 92:

25. maj 2012

SÅ kan jeg lære det, kan jeg...

Eller måske kan jeg lære det....altså gen-lære at hækle...Bog og garn indkøbt (og lille lilla målebånd) så har jeg ingen undskyldning på den næste flyrejse....:

24. maj 2012

Sansegynge hynde

Vi har en sansegynge hængende i æbletræet i sommerskuret. Philip nyder at gynge i den - men KUN stående. Han synes den er ubehagelig at ligge i og spørger altid efter puder og tæpper. Så vi blev enige om at sy en hynde der passede til gyngen:
Pudens fyld er to lag af en gammel dyne. Størrelse passer jo lige, eftersom dynen er 2 meter og hynden 1 meter. Stoffet har jeg haft liggende længe, men jeg kan huske at det er fra Stofsalg. Jeg købte det vist nok for at sy sommertøj til Philip i Hawaii stil....det fik jeg så aldrig gjort....men det var et stort stykke. Kan huske at jeg købte "resten af rullen" = 2,1 m, så hynden har fået ens for- og bagside selvom det er lidt luksus (mumler noget om at jeg ikke havde en meter matchende blåt lagenlærred...).

23. maj 2012

Sommerjakke

Olivias sommerjakke er syet i en lækker kraftig Chinz (lilla og lime) som jeg fandt hos Stofsalg. Tittekanterne er blot pink lagenlærred. Den er foret med bomuldsjersey med print af skyer i kroppen og i ærmerne har jeg sat mere af den lime chinz. Mønsteret er fra Ottobre:
...og ja, hun vil meget gerne vise sine nye sandaler....
Eneste problem med at sy jakken var så at få fat i en 40 cm delbar lynlås i LILLA....men den kom i hus takket være Stofstedet.

21. maj 2012

Lille hurtig konfirmations hilsen

Vores skønne naboer har to søde pige. Den ene er lige blevet konfirmeret. De havde telt i haven (det fyldte HELE haven) - vi var ikke hjemme, så larmen gik ikke ud over os. Jeg hårber at de larmede meget og havde en SKØN fest. Annika skulle have en lille hilsen fra os...men hvad skulle det være...? Jeg hører til dem som synes at gavekort og penge er kedelige (selvom jeg godt ved at "det er det de unge vil have")...så her er hvad det blev til - lidt makeup og pensler:
En lille kurv syet i pink/turkis prikket bomuld og imiteret hvidt skind:
Pakket fint ind:
Håber at sådan en lille hilsen falder i Annikas smag.

20. maj 2012

Myrer på bukserne

Så blev det første hold lommer brugt. De sidder på et par grå babyfløjl 20022 bukser i størrelse 7 år. Bukserne er Philips. Faktisk er fløjlen så lækker kraftig at det er efterårsbukser, men det passer jo også med at han bliver 7 til september. Fløjlen er fra fødselsdags-salget hos Stofsalg og kostede den nette sum af 30 kr for to meter....
Det er jo påsatte lommer, foret med sort lagenlærred og med ditto tittekanter. Lommernes form er tilpasset bagdels-buen.

19. maj 2012

Potteplante

Potteplanter er ikke noget vi gør i hjemme hos os....vi har ikke ret mange vindueskarme og dem vi er er nordvendte. MEN denne her måtte simpelthen med hjem. Den er så SMUK. En lilla Kala fra Føtex:

18. maj 2012

Sommer på glas

Jordbær/raberber marmelade af 800 g rababer fra baljen i forhaven og 1 kg danske jordbær fra Netto samt 1 kg sukker - ligeledes fra Netto. Tilsat 3 tsk. rød Melatin:
NØJ! Det er godt. Marmeladen har fået en tur med stavblenderen forbi Philip absolut ikke mener at der skal være hele bær i - men det ødelægger jo ikke smagen.

17. maj 2012

Sandaler

Jeg elsker at have bare tær. Jeg elsker mine vandre sandaler fra Teva. Men altså de er bare ikke heeeeelt pæne nok til at have på på arbejde. Derfor gik jeg på jagt og snuppede dem her i Eventyrsport. Jeg har nemlig også rigtigt gode erfaringer med Keen (Rygsæk og sandaler til Philip) - og så synes jeg de er pæne....og lilla:
Har haft dem på på arbejdet i en lille uge nu - de er fantastisk behagelige at have på!

16. maj 2012

Onsdagskage

Vi har nogle lange dage om onsdagen. Møde med vores amerikanske kollegaer fra 17-19.... Det kræver ind i mellem en kage:

Denne er en chokoladekage med hakkede chokoladestykker i dejen og chokoladeglasur. Pynten er i MMF of royal icing (og er blot rester fra tidligere kager...).

15. maj 2012

Hoveddørens sommerblomst

Årets blomst foran hoveddøren fandt jeg i Føtex. Er den ikke skøn?

14. maj 2012

Pingvin slips

Til det gamle festtøj var der et slips....så der måtte jo laves et nyt som matchede det nye tøj. Mønsteret er et gratis mønster fra Ottobre. Næste gang skal det dog lige forlænges med 10 cm. Efter slipset var syet, bandt vi det og klippede det over i nakken. Så kunne der nemlig komme velkro i (så mor her tør sende han afsted til børnefest i slips uden at skulle bekymre sig om at han bliver kvalt i slipset....):
Og så fik han hele sættet på:
Han er glad og helt tilfreds - selvom det ikke kan ses på det fjogede ansigts udtryk...og de tre kræ skulle også med på billedet.....

13. maj 2012

Fest bukser

Bukser der matcher vesten fra i går. Helt enkle 20022 bukser med sidepaneler og lommer på lårene. Tittekanter på lommerne og langs panelerne:

12. maj 2012

Drenge vest

Philip er vokset ud af sit festtøj. Han har selv valgt stof til det nye set. Jeg startede med vesten. Det er et mønster fra Stofogstil. Pasformen er rimelig god - også på min piv-tynde dreng. På billedet er vesten MEGET krøllet - den havde været på til en børnefødselsdag før jeg kom i tanke om at fotografere den....:
Det er de berømte pingviner fra stof2000 og blå twill fra stofogstil.

11. maj 2012

Kanelstang

I dag er det sidste gang fredags-morgenmad på arbejdet for en af mine kollegaer. Det er mig der skal have brød med og det krævede simpelthen en hjemmebagt kanelstang:

Held og lykke, Kenneth!
Dejen er en helt almindelig grovdej på det gode hvedemel fra Søris og det mindst ligeså gode rugmel også fra Søris. Resten af dejen blev til to brød (der skal jo brød på bordet til morgenmad) pyntet med 3 slags frø:

10. maj 2012

Cirkel tørklæde

Denne gang er det ikke et infinity scarf men blot et tørklæde som er syet til en dobbelt ring. Stoffet er en rest viskose jersey fra Stof2000:
Valgte at sy sammensyningen med en tydelig overlock - bare for at få en lidt rå effekt....

9. maj 2012

Skræmt

Jeg er først lige kommet hjem fra arbejde efter en rigtig væmmelig oplevelse.

Blev overfaldet på vej hjem i bilen. På Klausdalbrovej i Herlev - hvor jeg har kørt så mange gange før. En idiot klodsede bremserne lige foran mig. Jeg nåede heldigvis at bremse og undvige. Han sprang ud af bilen og løb hen imod min bil.
Han råbte og skreg. Fægtede med arme og ben. Flåede min dør op.
Jeg tror nok at jeg spurgte ham, hvad der var galt, hvad jeg havde gjort.
Han råbte at jeg var en fucking luder som ikke bare skulle køre der med solbriller på.
Jeg kører ikke provokerende på nogen måde. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort.
Han tog fat i min arm og rystede mig voldsomt. Spyttede mig i hovedet.
Flåede mine solbriller af og og trampede på dem.
Så gik han hen mod sin bil men kom tilbage og begyndte at sparke til kofangeren og slå i motorhjelmen.
Jeg genvandt lidt af mig selv og smækkede døren og bakkede væk - han råbte og skreg stadig men kørte så sin vej.

Jeg er så ked af at jeg ikke havde snøvs nok til at huske hans nummerplade eller tage et billede, men jeg rystede bare over hele kroppen. To mænd (danske) kom til fra hver sin side. De havde begge set lidt af det og kunne heldigvis huske lidt af nummerpladen og bil modellen. De hjalp mig med at ringe til politiet - jeg kunne ikke finde ud af det selv.

Der er ikke sket mig noget - er mentalt rystet, men er ellers ok. Ved stadig virkelig ikke hvad jeg har gjort - ligener jo ikke en luder med mine 15 kg overvægt, håbløse hår og manglende makeup. Jeg er bare en mor til to som med sine 34 år aldrig har oplevet noget ligende.

Så piger, damer, koner:  Lås dørene i bilen når I kører alene.

Og I to mænd som bekymret kom til - tak for hjælpen! Hvis I (hvilket jo nok er tæmmeligt usansyneligt) skulle læse med her på min lille kreablog - så tak!

Masseproduktion

Jeg fladt over en rest i stof2000.... hele 23 cm gråt bomuld med print af myriader af myrer. Prisen var hele 8 kr....og der er blevet 8 lommer til 4 par 20022 bukser ud af resten. Det er da meget godt klaret! Og så med  lidt sort lagenlærred til foer og tittekanter samt lidt snor til indeni tittekanterne, så har lommer til et par bukser stået i max. 5 kr (og så er det da også incl. sytråd og en synål...). Så skal jeg bare lige have klippet bukserne....
Tror det bliver sejt!

8. maj 2012

Den første Margretheskål

Olivia har fået sit første set Margretheskåle. De var på tilbud i Bilka og de små nye størrelser i fine farver skreg bare på at komme med hjem til legekøkkenet:
Hun er rigtig glad for dem og øver sig flere gange om dagen i at få dem stablet i den rigtige rækkefølge:

7. maj 2012

Elefant-ur

Olivia har fået et ur forærende. Af sin farmor. Det er et rigtigt sjovt ur, der ligner en elefant:
Men uret havde ingen tal på og det var ikke så godt mente storebror.....så vi hev mosgummi-tallene (Tiger) frem:
Før tallene blev klistret på brgute vi lang tid på at finde de rigtige farver og på at finde blå tal til både hel, halv, kvart i og kvart over.

6. maj 2012

Union Jack shorts

Ud af resterne fra t-shirt fra i går, kunne der lige blive til et par lommer. Philip valgte selv at det skulle være på et par shorts - og valgte også selv den grå babyfløjl  med stjerner i skabet:
Modellen er blot onions 20022 afkortet til længde "korte shorts". Størrelse 7 år. Jeg skød lige et billede sammen med T-shirten fra i går:

5. maj 2012

Union Jack t-shirt

Jeg arbejder mig stadig ned igennem den klippede bunke jersey.... Og er nået til endnu en t-shirt til Philip:
Jerseyen er fundet i tyskland og faldt med det samme i den unge herres smag med monstre, Union Jack, stjerner, mål-stregs-flag, dødnigehoveder og graffiti:



4. maj 2012

Nattøj

Størrelse 92 í en mindre køn jersey (blegfesen lyselilla og småblomstret...) som jeg engang har købt som rest....ved ikke helt hvad jeg tænkte på da jeg købte den....men nu er (lidt af) det blevet til nattøj:
Trøjen er det sædvanlige ottobre mønster:
Og bukserne er faktisk efter onions 20022 (hvorfor tegne et nyt mønster over når der allerede er et buksemønster i mappen som er aftegnet...?):


3. maj 2012

It's all about me!

Stof fra det store dyre USA-indkøb....planen var at sy noget til Philip og det er så gjort nu. En ny t-shirt:
Det er som vanligt et mønster jeg har fisket ud af et af de gamle Ottobre blade. Og når jeg nu var igang kunne jeg ligeså godt lave en til fætter Villads også. Den til ham er sort på ryggen:



2. maj 2012

Lilla pingviner

Efter det store strækstof-overblik igår fik jeg syet en t-shirt i størrelse 92 til Olivia. Stoffet er en interlock fra stof2000:

1. maj 2012

Stræk stof

Tilbage i Marts....gosh jeg er ikke så hurtig....kom Fru Flittig med en hyggelig opfordring til at vise sit lager af stræk-stof frem..... Jeg gad ærlig talt ikke grave mig igennem skabet på det tidspunkt, men nu havde jeg et par (eller 8) projekter der skulle klippes i strækstoffer og så kunne jeg ligeså godt tage det hele frem - til oprydning og overblik. Og så skød jeg også lige billeder af det hele så jeg kan efterkomme opfordringen:
Først er der de stribede:
Så kommer de "drengede":
Og de "pigede":
De ensfarvede:
To store stykker der er tiltænkt slåom-kjoler til mig selv:
Og de sidste nye - der stadig ligger på gulvet i bryggerset og venter på at blive vasket:
Når nu det hele var fremme så blev der klippet, klippet og klippet lidt mere - 15 dele i det hele, dog ikke udelukkende i strækstoffer:
Så ved jeg hvad der skal igennem maskinerne de næste mange aftener.