Sider

1. jan. 2012

Hundeseng

Pludselig lige før jul fik vi et nyt 4-benet familiemedlem - hos svigermor. Han hedder Puma og er 8 måneder gammel. Hans første familie opdagede at de havde allergi og så måtte han jo flytte. Jeg er sikker på at han umuligt kunne finde et bedre sted at flytte hen end til svigermor og bonus-svigerfar. Han får det som blommen i et æg.
MEN han skulle jo ikke snydes for julegaver selvom han kom lidt sent ind i familien... og hans hundekurv var AAAALT for lille, så gaven var jo oplagt:
Olivia og jeg drønede til Roskilde og Stofogstil - købte limegrøn bævernylon, ubleget lagenlærred, lang lynlås og krøyerkugler.
Jeg klippede, Olivia "hjalp til", jeg syede og Philip testede. Den måler 70 * 100 *13 cm og har dobbelt innerpose så risikoen for lekager er forsøgt mindsket. Jeg har syet et lille indbygget håndtag i den ene ende - så er den lettere for os 2-benede at flytte rundt på.
Og gaven blev accepteret:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...