Sider

9. dec. 2011

9. December: Dekupage hjerter og stjerner

Start med at klippe hjerter og stjerner ud af bølgepap (eller køb billige udstandsede træfigurer - mine er fundet i Netto og hed "Til og fra kort i træ"...) Alle de andre figurer fra mønsteraket kan selvfølgelig også bruges...og alle mulige andre forme...og så er det bare at gå amok i fint papir, servietter, lim og lak.
Jeg har lavet to varianter af det musselmalede hjerte. De er begge beklædt med det yderste lag af servietter fundet hos Søstrene Grenes. Det ene er malet hvidt før servietten er limet på og har fået en kant af et matchende bånd. Det andet er lidt mere rustikt og blot brunt bølgepap, hvor servietten er limet på. Den brune farve kan således se igennem servietten - synes det er fint!
Det sorte hjerte og de to røde er fint papir (jeg har købt et par papirpakker hos Nordform). De har også fået matchende bånd i kanten. Jeg fandt ud af at limpistolen var god til at lime båndet på med. Det sorte hjerte er lavet af små lapper og de to røde af store stykker for at strukturen i papiret skal komme til sin ret.
De sidste to hjerter (guld og sølv) har ikke bånd kanten, men det papir jeg har limet på er limet rundt om kanterne også. De er lidt pyntesyge og har fået fine tynde satin flagre-bånd. Begge er lavet med små lapper papir.
Stjernerne har så mange kanter at jeg ikke kan få metoden med de små lapper til at blive fint. Derfor har de blot et stort stykke på hver side. De har alle sammen fået bånd i kanten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...