Sider

4. aug. 2011

Modellervoks

Aktivitet til en regnvejrsdag - hjemmelavet moddellervoks.

Her kommer den opskrift vi plejer at bruge:
4 dl vand koges op med
2 dl fint salt (det fra opvaskemaskinen virker fint) og
4 spsk. olie
Når salten er opløst (det går hurtigst hvis man rører hele tiden) hældes det i en stor skål og
2 tsk. citronsyre tilsættes sammen med
4 dl mel.
Så skal der røres og når skeen giver op skal der æltes. Jo længere man ælter jo mere smidig og sammenhængende bliver moddellervoksen.

Denne mængde deler vi i 4 og indfarver med pastafarver (sådan nogle som man bruger når man laver kager) men alm. frugtfarve skulle også kunne bruges.

Philip har valgt farver:
Det kan eftersigende holde sig op til 3 måneder i tæt beholder i køleskabet.
Philip bruger en lille kniv, en lille kagerulle, ske, gaffel og kageudstikkere når han hygger sig med at lave snegle og monstre - og en plastik dækkeserviet til at skåne bordet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...