Sider

28. mar. 2016

Shelty - Marts

Vi er lige kommet hjem fra en uges påskeferie på Gran Canaria men det skulle ikke forhindre os i at nå en Marts overnatning i shelter. Overskuddet var lille, så det blev den aller letteste løsning. Aftensmad og nattøj på herhjemme og så soveposerne og underlag ud i bilen og 5 minutters køretur ned til spejdergården - der står nemlig 2 sheltere.
Det var faktisk meget hyggeligt selvom de 2 sheltere nærmest kan betegnes som "by-sheltere" med hvad der følger af støj og lys. Vi havde alle en god bog med og fik læst 1 times tid før det var godnat. I morges var det bare at hoppe ind i bilen igen og køre hjem til varme og morgenmad.

25. mar. 2016

Hygge

En papkasse. Mormors hund. Film i fjernsyet. Hele elastik-samlingen. En dreng som hygger.

22. mar. 2016

Frotte dragt

Den skønne stribede frotte var umulig ikke at købe (stofdepotet.dk)... Men jeg købte kun 1 meter og den er nu brugt!
Mønsteret er fra minikrea og størrelsen er en 4 år forlænget til 5 år.
Jeg legede med detaljerne og det sammenholdt med at min hjerne var alle andre steder...så tog dragten hele 4 aftener! Det er altså ikke nødvendigt! Men det var meget hyggeligt.
De grønne bånd på skuldrene er syet med ind i sømmen og bagefter lagt ned med en topstikning. Lommerne er påsatte og kantet med lysegrøn rib og pink pyntestikninger. Indvendig er sømmene i hætten og ryggen blevet skjult under pyntebånd og lynlåsen er naturligvis neon-pink.
Jeg er MISUNDELIG! Synes den er såååå fed.

20. mar. 2016

Søndags Sysler

Vi er begyndt i en ny klatreklub - eller det vil sige Philip og Robin er...
Skibby Klatreklub. Lille. Hyggeligt. God væg. Dejlige mennesker.

19. mar. 2016

Action Pic uge - Sofia kjolen

Prinsesse Sofia kjolen - Mønster: Den nordske sybog Helt Speciel og Jubel (HSOJ) - Stof: Jersey og rib - Detaljer: Lidt pyntesømme ellers som i mønsteret.

17. mar. 2016

Action Pic uge - Rapunzel Kjolen

Rapunzel kjolen - Mønster: HSOJ (den norske sybog Helt Speciel og Jubel) - Stof: Jersey - Detaljer: Ikke nogen som ikke er en del af mønsteret, men den er laaaang i håbet om at hun ikke vokser ud af den lige med det samme....

16. mar. 2016

Action Pic uge - den tyrkis/sorte kjole

Den tyrkis/sorte kjole - Mønster: Onion 2045 - Stof: Vævet-jersey-jacard-ting - Detaljer: Små læg på ærmer og "opfoldet manchetter" med knapper

15. mar. 2016

Action Pic uge - de lilla leggins

De lilla leggins - Mønster: Fra et ældre Ottobre, størrelse 110 - Stof: Vinterjersey - Detaljer: absolut ingen

14. mar. 2016

Action Pic uge - den lilla kjole

Jeg er bagud med at vise action pics af det som hopper ud af mine maskiner. Så nu har jeg tømt kameraet og der er altså billeder nok til at ugen bliver en Action-Pic-uge. Det vil jeg faktisk gerne opfordre andre til også - det er så skønt at se krea-rier i brug....

- - - - - - - -
Den lilla kjole - Mønster: Onion 2045 - Stof: Vinterjersey - Detaljer: Folde-elastik på lommerne


12. mar. 2016

Prinsesse Sofia kjole

Kjolen der var i overhængende fare for at blive en alvorlig UFO er nu klappet af. Den blev klippet før jul....Men det tog jo ikke mere end en aften at sy den.
Jeg sneg mig ind på Olivias værelse og lagde den på gulvet - sådan helt spredt ud, så den var det første hun så da hun vågnede. Hun blev MEGET glad og tog den straks på.
Stoffet er jersey og rib. Mønsteret er fra den norkse sybog Helt Speciel og Julbel (HSOJ). Størrelse 110 og perfekt både som sommerkjole og med en langærmet og leggins under.
Hun er ikke helt i størrelse 110 endnu så den er lidt for stor, men det må i se når jeg engang får taget action pics....

11. mar. 2016

Små påske dessert-kager

Olivia er helt vild med at pynte kager i øjeblikket. Fredags-slikket i dag blev derfor små kager. Vi SNØD! Kagerne er købt i Rema og er små mazeriner... Vi har bare pyntet dem med flødeskum, hindbær og gul/grøn krymmel... Fine!
Og Olivia fik motioneret sit pynte-gen...

Tyrkis/sort kjole

Endnu en kjole er hoppet ud af symaskinen. Det er nummer 2 i år og jeg er dermed rigtigt godt på vej mod mit mål om en masse nye kjoler til mig selv.
Stoffet er fra stofdepotet.dk og har den skønneste tyrkise farve. Modellen er næsten magen til den lilla - som allerede er blevet en yndlings. Tror dog ikke at den her tyrkise sag vil blive lige så flittigt brugt. Den har nemlig ikke lommer. STOR fejl. Tror måske at jeg skal trylle nogle lommer på - men hvilken farve? Har ikke mere af stoffet....Sort?
Legede på denne kjole med en anden ærmedetalje og en "manchet"-detalje. Svært at se på billederne med min kollega (som også syr) lagde mærke til det med det samme....

10. mar. 2016

SY-nytårsfortsæt i Marts....

Kan man godt vente med at bestemme sig for et nytårsfortsæt (eller mål for året) til marts måned?
Det er i al fald det som er sket for mig i år. Året er startet med underskud på kre-energi-kontoen, men nu er det vendt....det kribler i mig igen.
Målet for 2016 er nye kjoler til mig selv! Tænker 10-12 stykker. Jeg blev så glad af at sy den lilla, så det skal jeg gøre mere...altså sy kjoler til mig selv.
En tur i stofskabene og stof var hurtigt udvalgt til de næste 4 kjoler. Det bliver nok samme mønster, for den spirende krea-energi skal ikke slås ned af bøvlet med at aftegne og tilrette et nyt mønster.
...og ja, det var faktisk svært at vælge de 4  stoffer, for der er nok til 15-20 kjoler i skabene...

9. mar. 2016

Reste leggins

Ud af resterne fra min kjole kunne der lige blive til et par leggins til Olivia. Det ene ben er syet sammen ca. på midten - ellers var der ikke stof nok.
Størrelse ca. 110 og PIV-fede!

7. mar. 2016

Onion 2045 kjole

Endelig er sy-tørken brudt. Jeg syr igen! Skønt! Et lækkert stykke vinterjersy med "burn-out" fra stofdepotet.dk er blevet forvandlet til en kjole til mig! ELSKER DEN! Den er præcis som jeg drømte om da jeg købte stoffet.
Mønsteret er modificeret ud fra Onion 2045.
Den har bla fået STORE lommer - jeg mangler nemlig altid lommer når jeg er på arbejdet. De sorte kanter er folde-elastik.
Action pic kommer....det skal bare lige blive vejr til en udendørs fotosession...

6. mar. 2016

Søndags Sysler

Vi fik pludselig lyst til Sushi....og der var både laks, tun og rejer i fryseren samt avokado og agurk i køleskabet - resten (tang, ris, ingefær osv) har vi altid i huset...
Her er 3 ruller - vi lavede 8 i alt. Super lækkert og BILLIGT (i forhold til take-away). 8 store ruller for under 200 kr.... Så kan man sagtens spise sushi ofte - og impulsivt :-)

Vinder af mulepose

23 gyldige lodder (incl mail-adresse) var der i puljen på muleposen med den brune bjørn. Ærgeligt at nogen ikke lige læser at de skal huske at skrive deres email....
Jeg bad Philip om at sige et tal mellem 1 og 23 og han valgte nummer 4. Derfor skal muleposen til mammamollwitz aka Sigrid. Tillykke. Sigrid har fået en email.