Sider

31. dec. 2015

Olivias Nytårs Kjole

Efter alt besværet med PDF-mønstrene igår aftes og i nat var det skønt endelig at klippe i stoffet og drøne Olivias Nytårs-kjole igennem maskinen.
Det er det mønster som hedder "Mini Missy" (søg efter det på nettet). Vejledningen er på tysk, men jeg har faktisk ikke brugt den..... Jeg havde læst mig til at mønsteret er til den lille side, så jeg har lavet størrelse 116 til Olivia som lige er på vej ud af 104. Det passer fint og sidder ikke for tæt (det kan hun nemlig ikke lide..).
Jeg valgte at tegne den i længden fra størrelse 170 og så med lidt A-form på skørtet. Det virker meget godt. Den store krave falder fint i den dobbelte jersey og ligner lidt at hun har et tørklæde på.
Jerseyen med fyrværkeri købte jeg til nytårs-tøj sidste år - men det er ikke blevet klippet i før nu..... Den pink er en lækker blød Isoli.
Skal nok forsøge at få et billede af hende i kjolen så pasform kan bedømmes.......

30. dec. 2015

Hvor jeg dog HADER PDF-snitmønstre...

Jeg havde for lang tid siden lovet mig selv aldrig mere at købe PDF-snitmønstre. Jeg HADER dem! Det tager aaaaaalllltttt for lang tid før man rigtigt kan komme igang. Det er dræbende for min kreative arbejdsgang.
Men der er jo nogle mønstre som stortset kun kan fås som PDF....så jeg er faldet i igen. Med ikke mindre end 3 nye mønstre. 1 til mig selv. 1 til Philip/Olivia og 1 til Olivia/Philip/mig.
Det er planen at Philip skal have en nytårs-trøje, Olivia en nytårs-kjole og jeg selv en nytårs-kjole....hvem sagde noget om at være i sidste øjeblik?
Nu er de skide mønstre printet og klistret sammen, så nu skal der tegnes af, rettes til og så endelig kan jeg sætte min (nye KAI) saks i stoffet.....
Er virkelig ikke fan af PDF-mønstre..... og oveni er de hammer besværlige at opbevare når de er tapet sammen.

Årets sidste julegave

Forsiden jeg fik klaret igår er nu klar som tæppe. Der skal lige papir om og så afsted på posthuset.
Tæppet fik hvid fleece på bagsiden og sort kantebånd. Nu trænger jeg til at lave noget med flere farver på....

29. dec. 2015

Forsiden af endnu en julegave

Den sidste af de udsatte julegaver er sat i gang. Forsiden er klar. Så mangler jeg "bare" at kvilte fleece på bagsiden og lukke hele molevitten med kantebånd...

28. dec. 2015

Mandags Muler

Denne har ligget klippet et stykke tid. Nu blev den så også syet. Det er den lækreste fløjl i kombination med den skønne printede bomuld som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Printet er også brugt som foer.
Denne muler har et lidt andet format end de fleste jeg syr - den er nemlig højere end den er bred, hvor jeg normalt klipper kvardratisk.
Fløjlet har en lille smule stræk som drillede lidt da tittekanten skulle sys på, men det er blevet ok.

Endnu en forsinket julegave

Altså det er jo ikke fordi det er krævende at sy en nøglesnor. Men når det mentale overskud ikke er der, så bliver selv små opgaver ret store....
Personen som skal have den er lige flyttet i nyt hus - nøglesnoren er en del af julegaven. Da stof og vedhæng var fremme, kunne jeg ligeså godt lave lidt flere, så det blev til tre styk.

27. dec. 2015

Olivias julekjole

Juleaften ramte vi en krise.... Olivia så mig tage min røde julekjole med palietter fra sidste år på, mens hun selv var blevet beordret i årets lyseblå julebukser med rensdyr på...Det gik bare slet ikke og hun var meget ked af ikke at føle sig fin... sikke en tøs.
Men ok - jeg fandt resterne fra min egen kjole frem + rød isoli og rib. Et HSOJ (den norske sybog Helt Speciel og Jubel) mønster stod aftegnet i mappen og 1½ time senere var der en rød julekjole med palietter klar til Olivia. Lykken var gjort og hun fortalte stolt mormor at nu var vi ens.
Win-win. Pigen er glad, resterne blev brugt og jeg fik sytid juleaften :-)


26. dec. 2015

En forsinket julegave

Der var tre julegaver jeg måtte udskyde i år. Tiden var bare ikke med mig. De tre modtagere fik alle en lille hilsen under juletræet med besked om at deres gaver var på vej...lidt nederen, men sådan blev det i år.
Nu er den ene af gaverne klar.
Forsiden var faktisk syet allerede tilbage i oktober.....
Nu må jeg igang med de 2 resterende gaver.
Der er sort fleece på bagsiden og det er kviltet.

25. dec. 2015

Årets krea julegave

De sidste mange år har jeg huseret i et krea-forum på nettet....og hvert år også været med i en leg hvor man skal sende en julegave til en af de andre. De gaver jeg har sendt, har faktisk været vist her på bloggen. Det var et tørklæde, 2 toilettasker, 1 mulepose og 1 filtkurv med lidt gotter i.
I går aftes åbnede jeg min gave. Lækker gave! Blev rigtigt glad. Især for de lækre futter som passer perfekt. Det må jo være en som kender mig og ved at jeg er glad for lilla og ikke gør det store i garn selv...
Kræmmerhusene i uld glæder jeg mig til at hænge på en grem til næste år og kopperne skal nok komme i brug. Kan rigtigt godt lide kombinationen af lilla og turkis. Jeg har endnu ikke gættet hvem der har nisset mig, men TAK!
...og brunkagerne er spist!

Duplo nisse eller julemand

Vi havde en super hyggelig jule-eftermiddag og juleaften igår. Før træ, gaver og mad holdt vi forskellige Duplo bygge lege/konkurrencer. Og der kom sørme en nisse ud af anstrengelserne. Han er jo fin. Og har en flot størrelse pga de store klodser. Han skal da også bygges iden til næste år. Lige som duplo juletræet jeg viste igår.

24. dec. 2015

Duplo juletræ

GLÆDELIG JUL!

Vi har lige bygget et juletræ i duplo - er det ikke fint? Det skal vi klart bygge igen til næste år. VI arbejder videre på en nisse og måske også en snemand! Så hyggeligt at fordrive den lange ventetid med en masse Duplo-leg.

23. dec. 2015

Årets nabo jule-hilsner

Hvert år er vi lige rundt og ønske et par udvalgte naboer glædelig jul. I år er den lille hilsen en lynlåspose (fordi det er let...) med enten lidt hjemmelavet guf eller små hjemmelavede snapse i (alt efter hvad vi ved de er til...). Til de familier hvor der er hund som vores unger leger med, er der også en lille pose med hunde-godbidder.
Der er klipset lidt rødt bånd og et "vinter-postkort" med en hilsen på.

22. dec. 2015

Tasken til den bærbar

ENDELIG er min opgave afleveret.
ENDELIG har jeg juleferie
ENDELIG har jeg tid til symaskinen igen.
ENDELIG har jeg fået syet den taske til min bærbare arbejds PC som jeg fik ideen til for næsten 4 år siden....
Den er blevet tæske-fed og lige præcis som jeg havde drømt om. Klapper mig selv på skulderen.
Det er lilla bredriflet fløjl, grønne tittekanter, lilla fake skin, lilla kantbånd, lilla batik bomuld, klik spænde, nøglerings-detalje og 2 printede bomuld (træer og lilla mønster). Den har 4 lommer foran og 1 lille indvendig lomme. Der er kviltet pladevat på bagsiden af de yderste stof. Jeg har ikke brugt noget mønster - blot målt på PCen og gået igang.
Den har plads til PCen, strømforsyning, telefon, telefon lader, blok, skrivegrej, visitkort, bog osv..... Den er helt perfekt!

21. dec. 2015

Mandags Muler

Det her stof havde jeg jo helt glemt! Jeg brugte sidst af det da jeg syede tasker. Det er dejligt kraftigt og super til en muler. Til foeret stod jeg på hovedet i kassen med lagenlærred og fandt endelig en stump i rød som var stor nok.

20. dec. 2015

Filt kurve i 3 størrelser

Det er jo året for hurtige julegaver, men de må jo godt være lækre selvom de er hurtige. Det synes jeg bestemt de her kurve er!
De er lavet af en filtplade fra stofogstil - og den mellemste er lavet ud fra Fru Melgaards DIY. Jeg har blot brugt lidt af min knappe-samling istedet for bolte og møtrikker..... Den store og den lille er tilpasset efter samme princip.
Jeg har ikke bestemt mig for om de skal gives som et set eller splittes op og fyldes med et eller andet før de bliver givet væk.
Pladen fra stofogstil måler 40*40 cm. Jeg har taget billeder af hvordan de kan klippes ud så 1 plade bliver til 3 skåle. Første billede viser en hel plade og 1 plade som er klippet op til 3 skåle. Andet billede er lidt tættere på de 3 skåle. Tænk i tredjedele. Hakkerne klippes ca 1/3 af pladens længde og 1/3 inde fra hver side:

18. dec. 2015

Farvel-lærer-jule-hilsen

Philips dansklærer har fået job på en anden skole. Æv. Men vi forstår at han går efter en fastansættelse og det kunne Philips skole åbenbart ikke tilbyde...
Philip har valgt at han skal have en lille god plade chokolade og 3 små hjememlavede snapse.... Med en halv stjerne på og et kort i bunden, så er det fint.

16. dec. 2015

En lille julekurv

Denne lille julekurv er på vej til en veninde og hendes familie. Der er en ordentlig stak stjerner i sammen med 3 små hjemmelavede snapse, store cookies og lion konfekt. Kurven er lavet af i filtplade og 4 knapper.
Det er ikke lagt fint i kurven for den skal sendes med posten, så det skal nok blive rystet grundigt rundt....

14. dec. 2015

Mandags Muler

Da jeg syede julegave-dugen havde jeg med vilje købt ½ meter stof for meget....Jeg havde nemlig vildt lyst til at bruge det til en mulepose. Det er så lækkert. Tykt og coated. Foeret er lime lagenlærred.

12. dec. 2015

Dug

Endnu en julegave er klappet af. Igen en af de hurtige. Det tager jo ikke mere end 1 time at stryge og sy de fire oplægnings sømme på en stor dug.
Stoffet er fra Stofogstil og er helt fantastisk. Dugen er 3,5 meter lang.