26. mar. 2017

Søndags Sysler

Rigtig søndag. Ungerne hygger på terressen med massere af dyner (faktisk ALLE dyner i huset), puder, slik og bøger.

25. mar. 2017

Keyhanger

Sidste hjemmelavede del af en konfirmationsgave. En matchende nøglering. Ikke fordi det er en specielt fed ting men stoffet er så fint til en keyhanger.

24. mar. 2017

Toilettaske/penalhus

2. del af en konfimationsgave (første del var mandagens mulepose og tredje del er på vej).
Det er krea-krumsprings-modellen - denne gang bare lavet mere flad = hjørnerne kun klippet 2 cm.
Den bliver fyldt med kreagrej og proppet i muleposen sammen med den flade kuvert med knitrende sedler....

22. mar. 2017

Glimmer leggins

Olivia fik et par glimmer leggins for et par måneder siden. Stoffet fandt jeg ved et tilfælde men de kan næsten ikke nå at tørre før hun hiver dem ned af tørresnoren og tager dem på.
Der var lidt mere stof - men jeg var nødt til at samle stoffet nederst på benene for at de kunne blive lange nok. Størrelse 116.

20. mar. 2017

Mandags Muler

Denne her er en del af en lille serie....Den er også en gave...En gave til en konfirmand...så siger jeg ikke mere. Den skal fyldes med lidt forskellige ting og naturligvis også den obligatoriske kuvert med knitrende sedler i.
Den skal have navn på, men konfirmanden har det med at læse med her på kreakrumspring engang imellem, så jeg viser den ikke med navn på endnu....og så skal jeg også lige have fat i de rigtige farver strygestof...
De to stoffer er begge fra stofogstil.

18. mar. 2017

Mini juletræstæppe

Så kom Philips mini-juletræstæppe også igennem maskinen. Igen er stoffet taget med hjem fra USA. Det var faktisk stoffet med StarWars rumskibe som fik mig til at slæbe julestof med hjem....
Han er meget tilfreds med siden med rumskibe, men mindre tilfreds med rensdyrene....
Igen er tæppet 90 cm i diameter og tiltænkt det nye værelse og et lille værelses-juletræ.

17. mar. 2017

Juletræstæppe i marts

Det er sådan en lidt mærkelig følelse at sidde med juelstof i Marts... Men stoffet kom med hjem sidst jeg var i USA. Ikke fordi det er specielt anderledes eller billigt men fordi det lige var der.
Det er blevet til en lille juletræstæppe. 80 cm i diameter. Snemænd og glimmer på henholdsvis sort og hvid baggrund.
Det skal bruges til pakkekalender til Olivia på det kommende nye værelse. Jeg hamstrede nemlig juletræs-pynt lige efter jul og har derfor en bærepose fyldt liggende - til begge unger. Ideen er at de skal have hvert deres lille træ d. 1. december og så pynt alle dage i december.
Det bliver hyggeligt!
...skal lige have syet et tæppe til Philip også.

15. mar. 2017

Action pic

Olivia er hoppet i den nye kjole fra sidste uge. Og den sidder lige i skabet. Lidt til den store side så den kan bruges til efteråret også.

13. mar. 2017

Mandags Muler

Uges muler er til Lise. Lise er vores spejder-venners helt nye lille pige. Det er et sødt navn - og dejligt kort at applikere :-)
Det er den samme lækre brune denim (Stofstedet.dk) som jeg brugte til Adams muler i sidste uge. Her kombineret med en virkelig blød (den er blødere efter første vask) printet bomuld (stofogstil).
Lise har fået koral-farvede detaljer....
Synes virkelig det er lykkedes at kombinere det tuttenuttede med den lidt rå denim super godt.

12. mar. 2017

Søndags Sysler

Ungerne har bygget en "spring-grav" af alle husets puder, tæpper og dyner.
De hopper ud i "spring-graven" fra stigen op til hemsen og skriger af fryd.
De graver huler og gange.
De "slås".
De har det virkelig sjovt.
5½ års forskel er ingen hindring!

10. mar. 2017

Pose

Philip har en pose til sin bålkappe. Både for at den er lettere at pakke i rygsækken men også fordi en fleece-bålkappe i en bomuldspose faktisk er en glimrende lille hovedpude i soveposen...
Sådan en pose ville Olivia også have til sin bålkappe.
Frem med lilla stof og lyserødt bånd:

8. mar. 2017

Bålkappe

Til spejder har Olivia lavet en bålkappe - eller det vil sige: Der er nogle mødre der har syet bålkapper til vores mikro-spejdere.
Olivia har dog selv klippet bogstaverne ud før de blev limet på ryggen. Mit job har så blot bestået i at sy dem ordentlig fast....for selvom lim er godt, så kunne jeg forestille mig en ulykkelig pige på en lejr hvis et bogstav faldt af....

6. mar. 2017

MandagsMuler

Adam blev døbt igår! Adam er den lille unge mand som jeg havde æren af at sy dåbskjole til... Han skulle også lige have en lille dåbsgave - naturligvis en mulepose med navn på!
Den er syet i den lækreste brune denim (Stofstedet.dk) og en fin drenge-printet bomuld. Nøj den er lækker! Er vældigt tilfreds med de turkise detaljer.

5. mar. 2017

Søndags Sysler

Ungerne hygger med Philips Cromebook. De tager billeder og lægger forskellige filtre på. Der grines meget. Her er det regnbue-filter de leger med.

1. mar. 2017

Trolls kjole

Så kom Olivia også med på Trolls-bøljen. Jeg har gået rundt om de forskellige Trolls-prints og ikke rigtigt kunne forlig mig med dem - indtil jeg faldt over det her. Det er SÅ fint i farverne.
Og den lyngfarvede velour....wow, den er lækker (stofstedet.dk).
Mønsteret er fra den Norske Sybog Helt Speciel og Jubel - men hæftigt modificeret. Jeg har tegnet nye ærmer, nye lommer, ny ryg, tilføjet en sløjfe, ændret hætten, ændret vidden....osv....
Størrelse ca 116.
Den skal lige en gang forbi noget damp før i får lov at se den på.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...